De 10 bud om alkohol

De 10 bud om alkohol

De 10 bud til forældre om alkohol er:

  1. Ingen alkohol til børn under 16 år - sig det klart og i god tid. - Sundhedsstyrelsens anbefaling!
     
  2. Dine børn drikker mere, hvis du ikke siger nej. Undersøgelser viser, at børn drikker langt mere, når forældrene ikke sætter grænser.
     
  3. Jo tidligere børn drikker, desto mere drikker de - og jo større er risikoen for, at de prøver hash og andre stoffer.
     
  4. Tal med dit barn om, hvordan man siger nej. Det er en styrke at vide, at alle de andre heller ikke drikker alkohol endnu.
     
  5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børn ikke skal drikke alkohol. Det er nemmere, når man har de samme rammer.
     
  6. Lad være med at servere alkohol for dit barn – for det signalerer, at du synes, det er ok, at børn drikker.
     
  7. Lad være med at lære dit barn at drikke hjemmefra. Undersøgelser viser, at det giver oftere forbrug og i øgede mængder, når de er alene
     
  8. Tal alkohol med dit barn før festen. Omsorg og tillid virker bedre end forhør og kontrol.
     
  9. Lær dit barn, hvad en genstand er - forklar hvor meget alkohol, der er i øl, vin og spiritus, og hvor hårdt det slår.
     
  10. Dine alkoholvaner smitter. Det er aldrig godt for et barn at se sine forældre berusede.